Fra Jord til Bord
Efter at have jagtet mirabeller, brombær, hyben, brændenælder, bøgeblade, makrel og torsk - og indsamlet det sidste nedfaldne bacon fra baconbusken på Katterhøj - fik familiespejderne på spejdermødet den 28. november 2021 afsluttet mærket "Fra Jord til Bord" med at partere og tilberede både Krikænder, gråænder og fasaner. Både små og store havde også mulighed for at prøve at holde rigtige geværer og buer - og ikke mindst at bruge egne dolke til at få kødet fra fuglene gjort fri.
Naturligvis havde vi også tid til at lege "Banke Bøf". Og spise madpakker.
Dermed har vi været til lands, til vands og i luften, og lært om hvad man kan spise, hvad man skal gøre, hvis man er i tvivl, hvordan indvolde ser ud - og smager - og hvordan man får startet og holdt gang i et bål.
Det er helt vildt sejt, hvad spejdere på 3-5 år kan i 1. Højbjerg Piger og i Højberg Drenge; og helt vildt sejt at være med til.