Sammen med vores gode spejdervenner hos 1. Højbjerg Piger har vi startet "Familiespejder" op - det er spejderaktiviteter for seje børn i alderen 3-6 år (altså til de starter i 0. klasse og kan blive mikro-spejdere).
Det overordnede koncept er, at familiespejderne mødes ca. en gang om måneden, og hvor aktiviteterne er rettet mod de yngste, som sammen med en (eller flere) forældre kan nyde et ca. 3 timers langt spejdermøde (inkl. bl.a. spisning).
Lederne til Familiespejd vil både være fra 1. Højbjerg Piger og Højbjerg Drenge. De gennemgående vil være Tine, David, Jakob, Simon og Jeppe, men familiespejderne vil også kunne møde ældre, 'rigtige' spejdere - vi ved, at de giver et stort indtryk. Alle spirende spejdere kan naturligvis være med, og møderne vil fokusere på at skabe nysgerrighed, tilegne sig spejderfærdigheder, prøve noget nyt (og tit sikkert også blive beskidt), og så i øvrigt nyde at være sammen med både sine forældre og andre spejdere.
Som forældre til nuværende spejdere får I forrang ift. at kunne tilmelde yngre søskende - og Familiespejd er altså både for en lillesøster eller en lillebror!
Hvis det nu er noget for jer og jeres familie, ville vi blive rigtig glade, hvis I kunne sende en kort mail til Jeppe (jol@kromannreumert.com) - gerne med navn og alder på den nye familiespejder, samt evt. relation til en (eller flere) eksisterende spejder(e), samt kontaktoplysninger til jer som forælder. Så samler vi lige til bunke på antallet af deltagere m.v., og kan skrive specifikt til jer om kommende møder. Da Familiespejd udbydes i et samarbejde mellem de to spejdergrupper, stiler vi mod at sende en mail med praktiske oplysninger i ugen op til et møde (f.eks. hvor vi mødes og hvad man skal have med). Vi lægger også oplysningerne og evt. billeder fra møderne på vores lukkede Facebook gruppe.
Har I spørgsmål, er I også velkomne til at skrive til Jeppe - så sørger han for at koordinere i ledergruppen og evt. med gruppelederne.
Vi glæder os helt vildt!
Dbh fra alle lederne (og med stor hilsen fra gruppelederne Marie og Sune)